FacadeRens

Rens af Boeing 727

I september 2013 fik FacadeRens en ganske unik opgave, hvor vi blev hyret til at rengøre et af Stillings vartegn, den store Boeing 727, som tilhører full-service bureauet 727 Group.

FacadeRens har valgt en nænsom tilgang til afrensningen, så der skal lægges mange kræfter i, at få den renset af med bløde børster, vand og sæbe. Til gengæld får ejerne også det helt rigtige resultat – et flot blikfang, som kan ses fra motorvej E45… Så god som ny. 

Lady Patricia

Siden 2003 har den store Boeing 727, med navnet Lady Patricia, fungeret som lounge, konferencerum og blikfang for 727 Group. Men på de knap 10 år har den også stået ude og er blevet påvirket af vind og vejr. Derfor kontaktede FacadeRens virksomheden og tilbød en løbende abonnementsaftale, hvor Lady Patricia to gange årligt vil få en royal behandling.

Mikael Knudsen fra FacadeRens siger: ”Det var en meget spændende opgave, som vi var klar til at påtage os. For os handler det om, at kunden får det ønskede resultat, og samtidig er det selvfølgelig god reklame for os.

Den store Boeing 727 ses tydeligt fra den jyske motorvej ud for Stilling, og den bliver nok ikke mindre synlig af, at den bliver renset grundigt.

Tag et kig på vores tidligere opgaver