Bliv forårsklar med FacadeRens

Foråret er endelig ankommet! Det er den optimale årstid at få behandlet din facade, så den kan stå flot hele året. Hos FacadeRens har vi fundet de tre vigtigste opgaver til foråret for at få din facade til at skinne:

  • Facaderensning eller facadevask
  • Algebehandling
  • Tagrenderensning

Facaderensning eller facadevask

Foråret er den perfekte tid til at få renset eller vasket facaden. Din facade har stået hele efteråret og vinteren og taget imod vind og vejr, og det har formentlig sat sit aftryk.

Nu skal solen til at skinne, og vi vil gerne udenfor og nyde det. Og der vil vi jo helst have en pæn facade at kigge på.

Hos FacadeRens kan vi rense alle typer af facader:

  • Murstensfacader
  • Betonfacader
  • Steni-facader og andre glatte facader

Afrensning af betonfacader

Med det rette udstyr får vi renset alle facadetyper på den mest skånsomme og effektive måde. Når det kommer til betonfacader, renser vi din facade med hedvands- og højtryksrensning.

Vi renser betonfacader med 90 grader varmt vand, hvilket betyder at vi kan skrue ned for trykket. Dét giver effektiv og skånsom betonrens.

Afrensning af murværk

At rense murværk og tegl kræver stor viden omkring stenene. Murværk kræver en skånsom rens, og derfor undersøger vi altid din facade grundigt, inden vi går i gang.

Murværk renses enten som kemisk afrensning, sandblæsning eller vandsivning.

Imprægnering beskytter de rå facader

Når betonfacader og murværk er renset, er de rå og ubeskyttede. Derfor anbefaler vi altid, at de efterbehandles med imprægnering.
Det er både med til at forlænge levetiden på facaden og det flotte resultat af rensningen.

Afrensning af glatte facader – Facadevask

Glatte facader som eksempelvis Steni Color facadeplader eller alufacader kræver nænsom vask. Derfor vasker vi altid glatte facader med en håndholdt børste – Uanset hvor stor en opgave, vi er ude på.

Facadevask er helt optimalt at få foretaget her om foråret, da solens hårde stråler om sommeren kan betyde, at der kommer striber på facaden.

Algebehandling af facader

Tiden til algebehandling af din facade er nu! Har din facade fået et grønligt skær, er det på tide at skride til handling inden algerne for alvor blomstre og misfarver din facade endnu mere, og du ikke risikere at algerne laver permanente skader på overfladen.

Hos FacadeRens algebehandler vi med Algefri N, som er et kemisk middel, der er godkendt af miljøstyrelsen. Algemidlet påføres din facade og dræber algerne.

Herefter sørger regn og vind for, at de døde alger vaskes ned. Er facaden hårdt angrebet af alger, kræver det en vask eller rens for at få de gamle døde alger væk.

Men det klarer vi selvfølgelig også. Faktisk kan du også algebehandle dine fliser og dit tag, så det hele står flot!

Tagrenderensning

Sidst men ikke mindst er foråret tiden for tagrenderensning. Dine tagrender har stået og samlet blade og skidt hele efteråret og vinteren og trænger garanteret til at blive renset nu!
Hos FacadeRens tilbyder vi at rense tagrender hos dig som har store firmadomiciler, boligforeninger eller boligblokke med kilometerlange tagrender.