Facade-Folie

Facade-Folie – afdækning på sprøjte

Noget af det, der koster mest på kontoen for ekstra udgifter i forbindelse med nybyggeri og renovering af ejendomme, er, når afdækningen af vinduer og døre ikke fungerer som forventet.

Selv om du har afdækket med plast efter alle kunstens regler. For selv om du taper afdækningsplast godt fast, vil det efter længere tid i vind og vejr begynde at løsne sig og flappe rundt eller, værre endnu, flyve væk i frisk blæsevejr.

Når det sker, kan du næsten se pengene fosse ud på dyre reparationer eller nye investeringer for at udbedre skaderne.

Afdækning er nødvendigt og irriterende

Det tager tid og ressourcer at bakse med plastik. Især når du ender med at ærgre dig over skader, der sker, fordi sand blæser ind under din afdækning og ”sandblæser” rammer og glas. Eller plastikken flyver væk og efterlader den overflade, du forsøgte at passe på, sårbar overfor spild, som uvægerligt sker på en byggeplads.

Særligt mørtel, cement og des lige er hårdt ved ruder og karme, når det først får lov at sætte sig og efterlade syremærker.

I nogle tilfælde er skaderne så grelle, at du er nødt til at bekoste nye vinduer og døre, hvilket naturligvis æder af dit økonomiske overskud.

Facade-Folie - Sådan virker det

Hvad nu hvis det var let at afdække effektivt?

Hos Facade-Folie tilbyder vi afdækning på sprøjte.

Du kan få sprøjtet plastik direkte på ruderne og rammerne. På den måde slipper du for ufrivillig sandblæsning og en masse flagrende plast.

Når først plastikken er tørret, kan du skære fri, hvor du har brug for det, og dermed stadig bruge døre og vinduer. Uden at de bliver beskadiget eller ødelagt under byggeriet.

Når byggeriet er færdiggjort, og alt er klappet og klart, kan du lige så let trække plastikken af.

Vil du vide, om Facade-Folie kan hjælpe dig på dit næste byggeprojekt?

Kontakt os allerede i dag på +45 7026 7520, så kommer vi forbi og giver dig et godt tilbud. FacadeRens kører i hele Danmark. – vi kommer gerne forbi til en afklarende snak om dine behov.

De krystalklare fordele ved afdækningsplast på sprøjte

  • Reducerer betragteligt omkostninger pga. skader forårsaget under byggeriet
  • Formindsker omkostninger til arbejdskraft
  • Beskytter karme, rammer og glas – uden at hindre adgang
  • Stærk overflade der er vandafvisende og kan vaskes ned
  • Langt mindre affald end almindelig plastafdækning
  • Vandbaseret, ikke brandfarlig og ikke giftig belægning
  • Let at fjerne og bortskaffe ved byggeriets afslutning

Ved du allerede nu, at du vil bruge afdækningsplast på sprøjte til dit næste projekt? Kontakt os allerede i dag på +45 7026 7520 og kom i gang med det samme.

Sådan fungerer afdækningsplast på sprøjte

Vi aftaler på forhånd, hvilke overflader du har behov for at få afdækket.

Inden byggeriet påbegyndes kommer vi ud på pladsen og sørger for, at plastikken er påført og klar til at modstå vejr, vind og ikke mindst sikre, at der ikke sker skader på rammer og glas, mens byggeriet står på. Tørretiden på vores afdækningsplast er typisk 4-6 timer.

Afdækningsplasten er semitransparent, hvilket gør, at dagslys kan slippe ind, men ingen kan kigge ind ad ruderne udefra. Samtidig forhindrer afdækningsplasten skidt, maling, ridser, svejseskader, cement, silikone og andet i at skade karme, rammer og glas.

I forbindelse med ombygninger kan du benytte vores afdækningsplast på gulve, der skal skånes og sikres mod pletter, skader og ridser.

Når byggeriet er færdiggjort, kan du let fjerne plastikken og glæde dig over, at du ikke skal smide ekstra penge i at udbedre skader eller helt erstatte fx vinduer eller døre. Det er heller ikke nødvendigt med yderligere rengøring, når først afdækningsplasten er fjernet.

Afdækningsplast på sprøjte giver bedre bundlinje

Du sparer både tid og penge på finish, når du vælger afdækningsplast på sprøjte.

Facade-Folies afdækningsplast kan bruges på mange forskellige overflader, fx pulverlakering, aluminium, rustfrit stål, træbeklædning og meget mere.

Har du spørgsmål, eller vil du booke en demonstration af afdækningsplast på sprøjte, er du altid velkommen til at kontakte os på +45 7026 7520

Vi står klar til at rådgive dig, når det handler om at beskytte overflader – og spare penge – på dit næste byggeprojekt.

Tag et kig på vores tidligere opgaver

STO-facader står igen som nye i Skanderborg

Facadebehandling af Havneholmen på Sydhavn

Facaderens på Steni-facader